Bøger

Økonomi vs. Politik (2018)

Af Jonas Ejlersen

 

Denne bog er på blot 180 sider og giver en kort introduktion til økonomisk teori og anvender efterfølgende teorien på diverse politiske problemstillinger. Den kan læses af alle, uanset om man tidligere har beskæftiget sig med økonomisk teori eller ej. Den fungerer også som et glimrende opslagsværk, da der efter hvert kapitel er linket til gratislitteratur og videoer, hvis man vil vide mere om et specifikt emne. Bogen kan uden problemer læses på en eftermiddag, men hvis man er interesseret i at dykke dybere ned i nogle af teorierne, kan man bruge flere år på at studere de bagvedliggende bøger.

 

En Introduktion til Økonomisk Ræsonnement (2000)

Af David Gordon

 

En Introduktion til Økonomisk Ræsonnement er beregnet til den unge læser. Den er skrevet af David Gordon, der har en ph.d. i intellektuel historie, og de første mange sider af den 200-sider lange bog er da også baseret på at skabe et logisk fundament for økonomisk teori. Derudover tager den også et kort kig på marxisme og arbejdsværditeorien. Den er i høj grad skrevet til gymnasieeleven eller måske den studerende, der lige er startet på økonomistudiet.

Hvad Har Staten Gjort ved Vores Penge? (1963)

Af Murray N. Rothbard

 

Dette er en oversættelse af Rothbards meget kendte bog What Has Government Done to Our Money. Den er blot 100 sider lang, men den giver et godt indblik i penges historie, og hvordan  stater har blandet sig i penge på nationalt og internationalt niveau. Den er skrevet i et let og enkelt sprog, som enhver kan forstå.

 

Statens Anatomi (1974)

Af Murray N. Rothbard

 

Statens Anatomi er en kort samling (60 sider) essays, som Rothbard har skrevet. Den beskriver, hvordan stater bliver til, og hvordan de udvikler sig, og hvordan de bryder ud af de forfatningsmæssige rammer, som de bliver underlagt. Det er en lettere dystopisk bog, men den giver læseren en forståelse for, hvad det var, den amerikanske forfatning egentlig havde til formål, da den blev udformet, og hvordan den amerikanske føderale regering slet ikke respekterer de retningslinjer, den er underlagt.

SIGN UP!

Tilmeld dig maillisten, så du modtager en besked, når der er noget nyt på siden.

 
Tilmeld
Afmeld
 
 

Foreslåede sider:

www.mises.org

www.liberaletanker.dk

www.østrigskeobservationer.dk